ECB sænker renten

ECB sænker renten for første gang siden 2019. Det er et stort øjeblik, også selvom rentesænkningen var ventet.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Den Europæiske Centralbank, ECB, sænker renten med 0,25 procentpoint. Indlånsrenten lyder nu på 3,75% mod 4,00% før ren­tes­ænk­nin­gen. Det er første gang siden 2019, at ECB sænker renten. Gennem 2022 og 2023 forhøjede ECB renten ad 10 omgange fra rekordlave -0,50%. Det gjorde de for at tøjle den høje inflation.

ECB sænker renten for første gang siden 2019. Det er et stort øjeblik, også selvom ren­tes­ænk­nin­gen var ventet. Der har været optræk til det i et godt stykke tid, og nu kommer den så endelig. Og så skal vi immervæk et halvt årti tilbage, siden ECB sidste gang sænkede renten. Så det er alt andet end hverdagskost det her.

Vi forventer, at der ECB kommer på banen med minimum yderligere én ren­te­ned­sæt­tel­se i år. Nøgletallene har imidlertid rettet sig i retning af, at der ikke kommer en hel håndfuld af ren­te­ned­sæt­tel­ser i 2024, som tidligere var forventningen. Men forventningen er, at de sænker renten igen senere på året.

Baggrunden for en rentesænkning fra ECB er, at der er kommet væsentligt mere styr på inflationen. Og selvom den endnu er et stykke fra målsætningen, så er den kommet tilbage under 3%, efter den toppede på mere end 10% i 2022. Derfor ser ECB bevæggrund for at skære toppen af renten. Inflationen var i maj på 2,6% og ker­ne­in­f­la­tio­nen på 2,9%. Vi skal i den forbindelse samtidig huske på, at en rentesænkning ikke nødvendigvis betyder, at pen­gepo­li­tik­ken nu er lempelig. Den er blot mindre stram.

Dagens rentesænkning er godt nyt for boligejere med variabel rente. De er i høj grad påvirket af renterne hos ECB og Nationalbanken. Vi har allerede set et lille fald i netop de variable bo­lig­låns­ren­ter ud fra den blotte forventning til, at ECB vil gå ind i en periode med ren­tes­ænk­nin­ger. Og det lever ECB op til i dag. Langt de fleste boligejere med variabel rente har i dag en rente på omkring 4%, hvor de til sammenligning have en rente i minus for blot to år siden.

Vi forventer, at Nationalbanken senere i dag følger med ECB og sænker renten med tilsvarende 0,25%. Det vil betyde, at ind­skuds­be­vis­ren­ten vil komme til at lyde på 3,35% mod 3,60% i dag.

Relaterede artikler