Europæisk erhvervstillid skuffer stort

Der er ingen udsigt til noget vækstmirakel på den korte bane.

Grafik Med Høje Huse

Nye tal viser, at er­hverv­stil­li­den i eurozonen falder til 48,1 i november fra 50,0 i oktober. Det fremgår af dagens PMI-tal. Det er på nippet til at være den ringeste erhvervstillid målt gennem hele 2024 alene marginalt højere end i januar. Der var ventet uændret erhvervstillid, så skuffelsen er bestemt at mærke. Nåde industrien og indenfor ser­vi­ce­er­hver­ve­ne skuffer tilliden og lander for begge under 50. En erhvervstillid under 50 indikerer tilbagegang hos virksomhederne, mens en værdi over 50 indikerer fremgang.

Forfærdelige tal for europæisk erhvervstillid, som skuffer stort. Økonomien har haltet over en lang periode, og der er ingen udsigt til noget som helst vækstmirakel her på den korte bane. Det er den helt klare konklusion ovenpå dagens tal. I tillæg til en økonomi, som bevæger sig sløjt, så er den politiske usikkerhed øget. Dels med et kollaps i den tyske regering, dels efter det amerikanske præsidentvalg, hvor toldsatser er kommet på dagsordenen og kan skabe usikkerhed om de fremtidige han­dels­be­tin­gel­ser.

Europæisk økonomi kæmper. Selvom væksten i eurozonen så småt vendte retur i 3. kvartal med en fremgang på 0,4%, så er den ikke synderligt prangende og kommer ovenpå en meget sløj periode. Og dagens tillidstal vidner om fortsat svage væksttal forude.

Der kan dog være en endnu større hjælpende hånd på vej fra ECB. Renten er allerede sænket tre gange, og der er flere ren­te­ned­sæt­tel­ser i sigte. Vi tror på, at vi ikke skal bevæge os længere end december, for at se næste træk fra ECB, som ventes at sænke renten igen. Der er kommet langt bedre styr på inflationen og med den fortsat trængte økonomi og vigende efterspørgsel, så står døren åben for yderligere fald i renten. Foruden en ren­te­ned­sæt­tel­se i december, så kan 2025 byde på yderligere en håndfuld ren­te­ned­sæt­tel­ser.

Er­hverv­stil­li­den i Tyskland falder i november til 47,3, som er det laveste siden februar. I Frankrig drøner er­hverv­stil­li­den ned på 44,8, hvilket er det ringeste siden januar.

Relaterede artikler