Inflation lidt højere i eurozonen

Inflationen er blevet mere stædig og bevæger sig mest af alt sidelæns. Inflationen har dog forankret sig under 3%.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Nye tal fra Eurostat viser, at inflationen i eurozonen steg i juli til 2,6% fra 2,5% i juni. Det er en bekræftelse af den første opgørelse. Inflationen i eurozonen toppede i 2022 med 10,6%. Ker­ne­in­f­la­tio­nen, som er korrigeret for priser på energi og fødevarer, stod derimod stille i juli på 2,9%. Ker­ne­in­f­la­tio­nen toppede sidste år med 5,7%.

Inflationen er blevet mere stædig og bevæger sig mest af alt sidelæns. Det er dog ikke helt katastrofalt, og der er overordnet kommet væsentligt mere styr på inflationen. Inflationen har forankret sig under 3%, hvor den har befundet sig i snart et år nu, og ker­ne­in­f­la­tio­nen er også fulgt med ned.

I juni sænkede den europæiske centralbank renten for første gang siden 2019. Meget peger på, at ECB følger trop i september med en ny rentesænkning. Vi skal samtidig huske på, at en rentesænkning ikke nødvendigvis gør pen­gepo­li­tik­ken lempelig, men først og fremmest mindre stram. Vi tror på flere ren­tes­ænk­nin­ger inden årets udgang, og det er noget, som danske boligejere så småt kan begynde at mærke.

Renterne på især de variabelt forrentede realkreditlån herhjemme er påvirkede af inflationen i eurozonen og udsigten til ren­tes­ænk­nin­ger. Renterne i 2024 har overordnet set peget en smule ned understøttet af første rentesænkning fra ECB og udsigterne til flere. Derfor er det også godt nyt for boligejere med variabel rente.

Tager vi et blik på Cita6-renten, som er den bagvedliggende rente for mange boligejere, så er den sigtet nedad gennem det seneste års tid. Sammenlignet med toppen for knap et år siden, så er den faldet med omtrent 0,70 procentpoint. Det fik boligejerne med de såkaldte F-kort-lån at mærke ved ren­te­fast­sæt­tel­sen 1. juli, hvor de fleste oplevede et mindre rentefald. Og det kan blive til mere ved næste ren­te­fast­sæt­tel­se 1. januar.

Relaterede artikler