Inflationen i eurozonen tager et trin op

Inflationen er dog kommet langt bedre under kontrol.

Kvinde Kigger Ud Over Havet Fra Et Skib

Nye tal fra Eurostat viser, at inflationen i eurozonen stiger til 2,0% i oktober fra 1,7% i september. Det er en bekræftelse af den første opgørelse. For to år siden toppede inflationen i eurozonen med 10,6%.

Ker­ne­in­f­la­tio­nen, som er korrigeret for priser på fødevarer og energi, er uændret på 2,7%. Ker­ne­in­f­la­tio­nen toppede sidste år med 5,7%.

Inflationen tager et trin op. Men det til trods er det vigtigt at pointere, at inflationen er kommet langt bedre under kontrol. Derfor giver dagens tal heller ikke anledning til gå i større alarmberedskab. Også ker­ne­in­f­la­tio­nen har i en rum tid bevæget sig nedad, om end den lige mangler det sidste stykke. Vi forventer uændret, at ECB foretager endnu en ren­te­ned­sæt­tel­se til december.

Ren­tes­ænk­nin­ger­ne fra Den Europæiske Centralbank, ECB, kommer i øjeblikket som perler på en snor. For godt en måned siden foretog Den Europæiske Centralbank, ECB, den tredje rentesænkning i år. Indlånsrenten ligger nu på 3,25% mod 4,00% før ren­te­ned­sæt­tel­ser­ne. Ren­te­ned­sæt­tel­ser­ne kommer efter flere år, hvor centralbanken hævede renten kraftigt som kur mod den høje inflation. I juni tog de det første skridt i modsatte retning i form af den første rentesænkning siden 2019. Vi forventer en ren­te­ned­sæt­tel­se på 0,25%point på rentemødet i december.

Renterne på især de variabelt forrentede realkreditlån herhjemme er påvirkede af renterne hos ECB og Nationalbanken. Den seneste tid har renterne på variabel forrentede lån peget ned understøttet af ren­tes­ænk­nin­ger fra ECB, hvor mange boligejere har udsigt til yderligere fald i renten til årsskiftet.

Relaterede artikler