Lavere inflation end først antaget i eurozonen

Nye tal fra Eurostat viser, at inflationen i eurozonen steg til 2,2% i november fra 2,0% i oktober. Det er en nedjustering i forhold til første opgørelse, som viste inflation på 2,3% i november. For to år siden toppede inflationen i eurozonen med 10,6%.

Ker­ne­in­f­la­tio­nen, som er korrigeret for priser på fødevarer og energi, forbliver uændret på 2,7% i november. Ker­ne­in­f­la­tio­nen toppede sidste år med 5,7%.

Der er kommet langt mere styr på inflationen. Ikke helt i mål endnu, men meget mere under kontrol. De nuværende in­f­la­tions­ra­ter er milevidt fra den tocifrede inflation for to år siden. Det betyder, at vi aktuelt ser ECB slække på pen­gepo­li­tik­ken, som blev strammet gevaldigt gennem 2022 og 2023 for at tæmme den daværende høje inflation. Alene i år har ECB sænket renten fire gange, og der er udsigt til yderligere en håndfuld af ren­tes­ænk­nin­ger fra ECB’s hånd i 2025.

Den Europæiske Centralbank, ECB, sænkede senest renten i sidste uge. Det betyder, at renten hos ECB nu lyder på 3,00% mod 4,00% i begyndelsen af året. Ser vi et år frem fra nu er det ikke usandsynligt med en ECB-rente på 1,75%.

Renterne på især de variabelt forrentede realkreditlån herhjemme er påvirkede af renterne hos ECB og Nationalbanken. Den seneste tid har boligrenterne overordnet set peget ned, understøttet af netop ren­tes­ænk­nin­ger­ne fra ECB. Renten på mange danskeres variabelt forrentede lån med helt kort rentebinding står til at kunne falde med 1 procentpoint ved årsskiftet. Og mere kan være på vej til næste år.