Tilliden til tysk økonomi uændret i maj

Det er lidt ringere end ventet, hvor der var ventet en lille stigning.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Nye tal viser, at den tyske erhvervstillid målt ved Ifo-indekset er uændret i maj på 89,3. Der var forventet en stigning til 90,4, så dagens tal kommer ud ringere end ventet.

Efter tre måneders bedring bremser tilliden til tysk økonomi op. Det er lidt ringere end ventet, hvor der var ventet en lille stigning. Det er naturligvis ærgerligt, men omvendt heller ikke en gedigen skuffelse. For­vent­nin­ger­ne til fremtiden skrues yderligere en anelse i vejret, mens det er vurderingen af den nuværende situation, som omvendt trækker ned.

For­vent­nin­ger­ne til fremtiden forbedres i maj til 90,4 fra 89,9. Vurderingen af den nuværende økonomiske situation falder omvendt til 89,3 fra 88,9.

Overordnet set er tilliden blevet bedre i løbet af 2024, hvor stemningen er vendt en smule. Den kommer imidlertid fra et lavt udgangspunkt, og tilliden er fortsat lav, men det kan være spæde tegn på, at bunden er nået for tysk økonomi. Den lidt bedre stemning i den tyske erhvervstillid kan også vise sig at have betydning for den danske økonomi, hvor dansk eksport til Tyskland beskæftiger mere end 100.000 danske jobs.

Er­hverv­stil­li­den faldt mod slutningen af 2022 til noget nær det laveste i 20 år kun set værre under finanskrisen og coronakrisen. Og den er stadig lav. Tysklands økonomi har i de senere år været præget af høj inflation, ren­testig­nin­ger, stagnerende vækst og økonomisk usikkerhed. Inflationen er dog kommet mere under kontrol, hvor ker­ne­in­f­la­tio­nen igen er under 3%, og der er forventninger fra ECB om en mulig rentesænkning allerede i juni.

Ifo-indekset er baseret på omkring 9.000 virksomheder inden for frem­stil­lings­in­du­stri­en, ser­vi­ce­sek­to­ren, handel og byggeri. Virksomhederne giver deres vurderinger af den aktuelle for­ret­nings­si­tu­a­tion og deres forventninger til de kommende seks måneder.

Relaterede artikler