Inflationen i eurozonen stiger for tredje måned

Men det holder forventningerne intakte til endnu en rentesænkning fra ECB om mindre end to uger.

Mand Kigger På Sko I Forretningsvindue

Nye tal fra Eurostat viser, at inflationen i eurozonen steg til 2,4% i december fra 2,2% måneden før. Det er i tråd med den første opgørelse af in­f­la­tions­tal­le­ne for december. Ker­ne­in­f­la­tio­nen, som er korrigeret for priser på fødevarer og energi, forblev uændret på 2,7% i december, som er fjerde måned i træk på det niveau. Tilbage i 2022 toppede inflationen i eurozonen med 10,6%, mens ker­ne­in­f­la­tio­nen toppede i 2023 på 5,7%.

Inflationen tager et skridt op for tredje måned. Men det holder for­vent­nin­ger­ne intakte til endnu en rentesænkning fra ECB om mindre end to uger. Der er helt overordnet er kommet langt bedre styr på inflationen, og selvom inflationen ikke er helt i mål og lige nu svagt stigende, så er der altså endnu plads til at sænke renten. Fortsætter den svagt opadgående tendens dog, så kan det bremse antallet af ren­te­ned­sæt­tel­ser i år. Og særligt ker­ne­in­f­la­tio­nen, som lige nu bevæger sig sidelæns, og der behov for at blive bekræftet i, at den på sigt er på vej mod målsætningen.

Vi forventer, at Den Europæiske Centralbank, ECB, sænker renten igen til rentemødet d. 30. januar. Samlet for 2025 kan antallet af ren­tes­ænk­nin­ger ende på 4-5 gange, men det forudsætter tiltro til at inflationen og især ker­ne­in­f­la­tio­nen arter sig. ECB sænkede renten fire gange gennem 2024, efter de i 2023 og 2022 renten for at bekæmpe den høje inflation.

Renterne på især de variabelt forrentede realkreditlån herhjemme er påvirkede af renterne hos ECB og Nationalbanken. Den seneste tid har boligrenterne overordnet set peget ned, understøttet af ren­tes­ænk­nin­ger fra ECB. Så sent som her ved årsskiftet oplevede mange boligejere, at renten på deres lån faldt med omtrent 1 procentpoint. Og vi tror på, at mere kan være i vente, hvis ECB lever op til for­vent­nin­ger­ne om fortsatte ren­te­ned­sæt­tel­ser i 2025.

Relaterede artikler