Nationalbanken har ikke interveneret i to år
Kronen ligger, hvor man gerne vil have den. Der er derfor ingen grund til, at Nationalbanken blander sig i kronekursen.
Nye tal fra Nationalbanken viser, at Nationalbanken ikke intervenerede i valutamarkederne i januar. Det betyder, at Nationalbanken ikke har interveneret i to år. Sidste gang Nationalbanken intervenerede i valutamarkederne var i januar 2023. Interventionerne består i at sælge eller købe danske kroner mod at købe eller sælge udenlandsk valuta for at påvirke kronekursen. Kronen ligger tæt på paritet med en kurs på 7,4593 overfor euroen, hvor pariteten er 7,46038.
Kronen ligger, hvor man gerne vil have den. Der er derfor absolut ingen grund til, at Nationalbanken blander sig i kronekursen. Og sådan har det faktisk været i to år nu. Der har i nyere tid ikke været en så lang periode, hvor Nationalbanken har holdt sig ude af markedet med interventioner.
Helt ro har der dog ikke været hos Nationalbanken, som har sænket renten fem gang på mindre end et år. Og så sent som i sidste uge. Det har de gjort som direkte respons på nedsættelser fra den Europæiske Centralbank, ECB. Hvis Nationalbanken ikke gik i fodsporene på ECB med rentenedsættelser, så ville det få kronekursen til at køre væk fra paritetskursen med fastkurspolitikken.
Vi forventer flere rentenedsættelser fra ECB og dermed også Nationalbanken. Næste gang kan lande allerede i marts og i det tilfælde er renten sænket med i alt 1,50 procentpoint fra og med juni sidste år. Indskudsbevisrenten hos Nationalbanken lyder i dag på 2,35% mod 3,60% i begyndelsen af 2024. I 2022 og 2023 var foretog ECB og Nationalbanken en lang række af renteforhøjelser for at tøjle den høje inflation. Nationalbanken kom fra en indskudsbevisrente på -0,60%.
Renterne på især de variabelt forrentede realkreditlån er påvirkede af rentenedsættelserne. Så sent som i dag er rentetilpasningen skudt i gang for en del boligejere med F1. Her lyder den foreløbige rente på 2,44% mod 3,58% ved deres seneste rentefastsættelse.