6 gode råd til din årsopgørelse

Senest den 13. marts får du officielt adgang til din årsopgørelse for 2022 på skat.dk. Husk at tjekke, om alle fradragene er med på opgørelsen - det kan være, du har penge til gode.

6 gode råd til din årsopgørelse

1. Tjek be­for­drings­fradra­get

Du kan få be­for­drings­fradrag, uanset om du kører i bil, bus, tog eller på cykel. Hvis du har længere end 12 km mellem din bopæl og din arbejdsplads, kan du reducere din skat markant ved at indberette det til Skat. Du kan desuden kun trække det antal dage fra, som du reelt pendler. Og hvis du er en af dem, der har arbejdet langt mere hjemmefra i 2022, kan der vente et skattesmæk, hvis du har pendlet mindre end forudsat.

2. Registrer ser­vi­ce­fradra­get

Har du fx fået hjælp til rengøring, vin­du­es­puds­ning, børnepasning eller havearbejde i 2022? Så husk at du kan få servicefradrag for udvalgte serviceydelser, der er udført i hjemmet eller fritidsboligen.

Ser­vi­ce­fradra­get var i 2022 6.400 kr. pr. person. Ser­vi­ce­fradra­gets værdi er ca. 26 % Dvs. hvis du har betalt 1.000 kr. for en serviceydelse, sparer du ca. 260 kr. i skat. Husk, at du kun kan trække arbejdslønnen fra i skat. Det er faktisk også muligt at gøre brug af hånd­vær­ker­fradra­get, da det først blev afskaffet pr. 1. april 2022. Det betyder, at har man fået udført visse hånd­værk­sy­del­ser i sit hjem i de tre første måneder af 2022, og har betalt regningen senest 31. maj 2022, så kan man trække det fra i skat. Beløbet er 12.900 kr. pr. person, og man kan kun trække arbejdslønnen fra. Fradrags­vær­di­en er den samme som for ser­vi­ce­fradra­get.

3. Træk velgørenhed fra

Har du støttet en eller flere hjæl­pe­or­ga­ni­sa­tio­ner i løbet af 2022, kan du trække det fra i skat. Du kan maksimalt fratrække 17.200 kr. Husk, at organisationen du støtter skal være godkendt af Skat­testy­rel­sen. Det er den godkendte velgørende forening, der skal indberette din støtte til Skat­testy­rel­sen.

4. Penge tilbage: Hvornår bliver de udbetalt?

Hvis du skal have penge tilbage, kan du glæde dig til, at de bliver udbetalt til din NemKonto den 14. april 2023. Og måske drømme lidt om, hvad pengene skal bruges til.

5. Restskat: Hvad gør jeg?

Hvis du skal betale skat tilbage for 2022, er der flere muligheder:

  • Hvis du har pengene, er det i udgangspunktet bedst at betale hurtigst muligt via skat.dk, så der løber færrest mulige renter på beløbet. Renterne tæller nemlig allerede fra den 1. januar 2023.

  • Hvis du skylder under 22.503 kr. og vælger ikke at betale, så overføres beløbet (plus rentetillæg) automatisk til næste års regnskab.

  • Hvis du skylder over 22.503 kr., så skal du betale beløbet over de 22.503 kr. i 2023. Skat­testy­rel­sen vil opkræve pengene i tre rater i august, september og oktober.

6. Tjek og tilpas din forskuds­op­gø­rel­se for 2023

Nu du alligevel er logget på skat.dk, kan du med fordel tjekke din forskuds­op­gø­rel­se for 2023 og sikre dig, at tallene stemmer. Særligt hvis du skal betale restskat i år, er det en god ide at kaste et blik på tallene for 2023 - så du undgår at få en regning igen næste år. Der kan dog også være flere andre gode grunde til at se tallene efter, fx hvis du har solgt eller købt en bolig, omlagt lån mv.

Privatøkonom Brian Friis Helmer giver et godt råd:  

”Set i lyset af den skyhøje inflation, som løbende trækker tænder ud af mange danskeres budgetter, så kan man afbøde lidt af ren­testig­nin­gen med det samme i stedet for at vente på at få pengene retur på et senere tidspunkt. Det kræver dog, at man forskud­s­re­gi­stre­rer sine nye, og højere, renteudgifter og på den måde får et højere fradrag med det samme og får mere udbetalt i løn”.

Relaterede artikler