Lejlighedspriserne stiger i juni

Vi kan altså konstatere, at lejlighederne har holdt stand mod de frygtede prisfald.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55

Friske tal fra Boligsiden viser, at lej­lig­heds­pri­ser­ne steg i juni med 1,5%. Også når vi tager højde for sæson pegede lej­lig­heds­pri­ser­ne op i næsten samme stil. Huspriserne steg med 0,5%, men tager vi højde for sæson, så står huspriserne dog tæt på stille i juni.

Lejlighederne stiger ganske pænt i juni, og samlet for årets første seks måneder ligger priserne på en lejlighed lidt højere end ved årsskiftet. Vi kan altså konstatere, at lejlighederne har holdt stand mod de frygtede prisfald, hvor de nye boligskatter trådte i kraft, og som kunne have betydet prisfald på lejligheder. Vi har dog også set, at renterne er lidt lavere i dag end i efteråret sidste år, og det trækker i modsatte retning.

Det er dog ikke sådan, at overgangen til de nye boligskatter ikke kan ses på lej­lig­heds­mar­ke­det. Handlerne dykkede mærkbart i årets begyndelse, udbuddet af lejligheder har stået mere eller mindre stille siden årsskiftet, mens priserne altså kun er steget ganske svagt. Men overordnet set, så klarer lejlighederne sig altså ganske pænt alt taget i betragtning.

Siden årsskiftet er priserne på huse steget med 1,0%, hvis vi tager højde for sæson. Lej­lig­heds­pri­ser­ne er også tæt på uændrede med en stigning på 0,6%. Måler vi i forhold til for et år siden er både huse og lejligheder steget med omkring 5%.

Også huspriserne har haft svag pil op i årets første seks måneder. Stigningen i boligpriserne er i sig selv dog ganske afdæmpet, og vi taler ikke om boligpriserne som spurter afsted. Der er da også træk i begge ender af tovet. I retning af prisstigninger trækker den rekordhøje beskæftigelse, pæn fremgang i reallønnen og ro på inflation og renter. Den modsatte vej trækker et højere boligudbud, mens overgangen til nye boligskatter også har spillet ind.

Vi forventer, at den svage, men positive, fremgang på boligmarkedet fortsætter i den resterende del af året. Han­del­sak­ti­vi­te­ten har i de seneste måneder mindet mere om tiden før corona, og det ser vi fortsætte. Huspriserne ser vi løfte sig med lille pil op, mens lejlighederne vil være præget af overgangen til de nye boligskatter, om end effekten bliver mindre, som vi har bevæget os ind i 2024.

Relaterede artikler