Lejlighedspriserne stiger igen

August tegner sig for den femte måned i streg med stigende lejlighedspriser, som i perioden er løftet hele 5%.

Kvinde Cykler Forbi Facade Med Lejligheder

Nye tal fra Boligsiden viser, at lej­lig­heds­pri­ser­ne steg med 0,5% i august. Det er femte måned i træk, at lej­lig­heds­pri­ser­ne stiger. Huspriserne faldt derimod marginalt med -0,1% i august, men tager vi højde for sæson, steg de en smule. Også som­mer­huspri­ser­ne faldt med -0,1%, men også her steg de lidt, når tallene justeres for sæsoneffekter.

Lej­lig­heds­pri­ser­ne stiger igen. August tegner sig for den femte måned i streg med stigende lej­lig­heds­pri­ser, som i perioden er løftet hele 5%. Generelt klarer boligmarkedet sig overordentligt fornuftigt med pæne bo­lig­pris­stig­nin­ger for den foreløbige del af 2024. Boligmarkedet nyder godt af, at renterne er begyndt at falde igen. Og det suppleret med et bomstærkt arbejdsmarked med rekordhøj beskæftigelse samt stigende lønninger for mange danskere. Den resterende del året kan byde på yderligere prisstigninger.

Sammenlignet med ved årets begyndelse er både huspriserne og lej­lig­heds­pri­ser­ne steget med knap 4%. Som­mer­huspri­ser­ne ligger 2,5% højere end ved årets begyndelse. Stigningen i boligpriserne i 2024 betyder, at et gennemsnitligt hus på 140kvm er steget knap 90.000 kr. i år. En lejlighed på 80kvm er steget lidt mere end 100.000 kr., mens et sommerhus på 90kvm er steget med 50.000 kr. i forhold til ved årets begyndelse.

Der er grundlag for fortsatte stigninger i boligpriserne. De seneste rentefald er med til at give noget medvind til boligmarkedet. Et stigende antal salgsskilte vil dog omvendt være med til at lægge et låg på pris­stig­nin­ger­ne. Udbuddet af boliger er senest steget til det højeste siden 2019. Samlet ser vi potentiale for, at medvinden fra rentefald og et stærkt arbejdsmarked overtrumfer det voksende udbud, og at der dermed kan være nye prisstigninger i vente.

Boligsalget viser samtidig pæne takter. De seneste tal viser, at der blev handlet mere end 6.600 boliger i juli. Det er den højeste han­del­sak­ti­vi­tet for en juli måned i tre år. han­del­sak­ti­vi­te­ten minder lige nu om tiden før corona.

Relaterede artikler