Næsten 7.000 bolighandler i juni

Det er 5% færre end i maj. Men tager vi højde for sæson, er der omvendt tale om flere bolighandler i juni.

Gul Villa Med Stor Have Og Græsplæne

Helt nye tal fra Boligsiden viser, at der i juni blev handlet i alt 6.858 boliger. Det er 5% færre end i maj. Men tager vi højde for sæson, er der omvendt tale om flere bolighandler i juni i forhold til maj. Salget af boliger fordeler sig med 4.608 huse, 1.341 lejligheder og 909 sommerhuse.

Boligsalget klarer sig udmærket i den første halvdel af 2024, hvor salget af boliger er højere end i samme periode i 2023. Det på trods af, at året begyndte med lidt modvind, der særligt skal tilskrives lej­lig­heds­sal­get, som var ramt af overgangen til de nye boligskatter. Der er nu igen ganske fin gang i boligmarkedet. Det minder i højere og højere grad det, vi kendte fra før corona.

Boligsalget i juni måned ligger historisk set fint i svinget, og tæt på det niveau vi normalt ser solgt for måneden. Dykker vi længere ned i salgstallene, er det huse og sommerhuse, som er med til at trække juni måned op, når vi tager højde for sæson. Lej­lig­heds­sal­get ser sig slået lidt tilbage og kendetegner ikke helt det niveau endnu, som vi tidligere har været vant til fra den front.

Boligmarkedet er blevet hjulpet tilbage på sporet af flere faktorer. Re­al­løn­nin­ger­ne har taget fart, beskæftigelsen slår rekord på rekord, og der er kommet ro på renter og inflation. Overgangen til de nye boligskatter i starten af året har dog medvirket som en håndbremse på især lej­lig­heds­sal­get. På trods af dette er det en fin præstation lej­lig­heds­mar­ke­det har vist.

Vi forventer, at den svage, men positive, fremgang på boligmarkedet fortsætter i den resterende del af året. Han­del­sak­ti­vi­te­ten har i de seneste måneder mindet mere om tiden før corona, og det ser vi fortsætte. Huspriserne ser vi løfte sig med lille pil op, mens lejlighederne fortsat kan være præget af overgangen til de nye boligskatter, om end effekten bliver mindre, jo mere vi bevæger os ind i 2024.

Relaterede artikler