Danskernes realløn faldet mere end 4% på et år

Faldet i reallønnen er helt ekstremt og ikke målt så voldsomt i nyere tid.

Færgetrafikken led under coronakrisen i 2021

Friske tal fra Dansk Ar­bejds­gi­ver­for­e­ning viser, at lønningerne er steget 3,1% i 1. kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Lønvæksten har dermed forankret sig over 3%, hvor den nu har ligget i to år. Før det skal vi helt tilbage til 2009 for igen at finde lønstigninger på over 3%. Lønvæksten er dog lavere i 1. kvartal end i de foregående kvartaler, men DA fremhæver, at det blandt andet skyldes en række cor­o­na­re­la­te­re­de forhold, som trak lønvæksten op for et år siden.

Danskernes realløn er faldet markant trods lønvækst på over 3%. Reallønnen er faldet med -4,2%, når vi regner på de rå tal for lønningerne med stigning på 3,1% i begyndelsen af 2023 sammenlignet med året før, og en inflation på næsten 8% i samme periode. Til sammenligning oplevede danskerne en stigning i reallønnen på omkring 1%-2% i perioden 2015-2021.

Danskernes har haft et tordnende fald i reallønnen. Faldet i reallønnen er helt ekstremt og ikke målt så voldsomt i nyere tid. Priserne er steget langt hurtigere end lønningerne, så danskerne kan slet og ret købe mindre for sine tjente penge end for et år siden. Inflationen har suget købekraft ud af danskerne, og det har løn­stig­nin­ger­ne ikke kunne opveje. Det gør ondt og kan ikke undgå at påvirke pri­vat­for­bru­get hos mange danske familier.

Løn­stig­nin­ger­ne har imidlertid taget et skridt op de senere år og befinder sig omkring det højeste siden 2009. Der har været fuld fart frem på ar­bejds­mar­ke­det, hvor beskæftigelsen slår den ene rekord efter den anden. Samtidig ligger jobopslagene stadig til den høje side og ledigheden er meget lav trods seneste måneders stigning. I februar blev der slået 27.500 nye stillinger op ifølge Jobindsats, og sammenlignet med tiden før corona bliver der fortsat slået i omegnen af 30%-40% flere stillinger op.

Relaterede artikler