Mange tyskere på dansk efterårsferie

Mange tyskere har traditionen tro lagt vejen forbi et lejet dansk sommerhus i efterårsferien. Det kommer i forlængelse af rekordmange tyske overnatninger i sommerferien. Det danske ferieland er et yndet rejsemål for tyskere.

Kvinde Kigger Ud Over Havet Fra Et Skib

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at tyske gæster ved udgangen af september havde booket 62.410 husuger i oktober, som også byder på efterårsferie for mange tyskere. En booket husuge angiver, hvor mange hele ugers bookinger, som er foretaget til og med september. Statistikken går tilbage til 2005.

Mange tyskere har traditionen tro lagt vejen forbi et lejet dansk sommerhus i efterårsferien. Antallet af tyske oktober-bookinger når det tredjehøjeste niveau kun overgået af coronatiden i 2020 og 2021. Det kommer i forlængelse af rekordmange tyske overnatninger i sommerferien, og vi kan med god ro i sindet sige, at det danske ferieland er et yndet rejsemål for tyskere.

I alt er der booket 75.875 husuger i danske feriehuse i oktober ved udgangen af september. Heraf udgør de danske bookinger 10.795. For de danske bookingers vedkommende er der tale om et niveau, som er i omegnen af 20-25% lavere end under coronatiden, men omvendt er fuldt på højde med tiden inden corona.

Kaster vi et blik på antallet af overnatninger i feriehusene fra januar til september, så har der været i alt 18,76 mio. i 2023. Det er 2% færre end sidste år, som dog også bød på rekordmange overnatninger. Antallet af bookinger for resten af året ligger dog omkring 3% højere sammenlignet med samme tid sidste år, så det bliver et tæt løb i de sidste måneder i forhold til om 2023 ender som et endnu et rekordår målt på antallet af overnatninger. Uanset om et bliver rekord eller ej, så er efterspørgslen efter at leje et dansk sommerhus enorm, og det ser ikke ud til at stoppe lige foreløbig.

Relaterede artikler