Dansk økonomi vokset med 1,9%

Dansk økonomi viste ret flot vækst i 2023. Det er på alle måder hæderligt, selvom væksten ikke er så høj som i de foregående år.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk økonomi voksede med 2,6% i 4. kvartal 2023 sammenlignet med kvartalet før. Det er en pæn opjustering i forhold til første opgørelse, som viste fremgang på 2,0%.

Med dagens tal betyder det, at dansk BNP voksede samlet med 1,9% i 2023 i forhold til 2022. Økonomien voksede til sammenligning med 2,7% i 2022 og med hele 6,8% i 2021, som var præget af vejen ud af coronakrisen, hvor økonomien omvendt dykkede med 2,4% i 2020.

Dansk økonomi viste ret flot vækst i 2023. Det er på alle måder hæderligt, selvom den ikke er lige så høj vækst som i de foregående år. Og egentlig ganske imponerende når vi tager de stribevis af udfordringer med i ligningen fra høj inflation, stigende renter og større økonomisk usikkerhed end normalt.

Vi kan konstatere, at pri­vat­for­bru­get igen viser tænder og formåede at vokse gennem samtlige kvartaler sidste år. Højeste lønstigninger i 15 år og voksende beskæftigelse er med til at give pri­vat­for­bru­get fornyet fremgang. Pri­vat­for­bru­get står for næsten halvdelen af den økonomiske aktivitet i Danmark, så forbrugerne har en massiv stemme for den samlede danske økonomi.

Vi forventer, at dansk økonomi vil fortsætte med at vokse i 2024 med vækst på omkring 3%. Den flotte afslutning på 2023 er i sig selv med til at give en god start i det nye år med et pænt overhæng. Overhænget betyder, at vi selv med ingen vækst gennem kvartaler i år vil stå med en årsvækst på 1,9% i 2024.

Der er lagt et solidt fundament for fortsat vækst i økonomien, hvor vi blandt andet forventer et spirende privatforbrug. Beskæftigelsen er rekordhøj og stadig voksende. Samtidig har mange danskere oplevet fornyet og mærkbar stigning i reallønnen. Mange kan dermed igen komme længere for deres tjente penge med en inflation, som er banket i bund. Pri­vat­for­bru­get står for næsten halvdelen af den økonomiske aktivitet i Danmark, og der er grund til behersket optimisme.

Relaterede artikler