Inflation under 1%

Inflationen er vanvittig lav. Vi har siden september været vidne til inflation på mindre end 1% med en enkelt undtagelse.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen falder til 0,8% i april fra 0,9% i marts. Inflationen holder sig dermed undr 1%, hvor den sammenligning toppede i 10,1% efteråret 2022. Ker­ne­in­f­la­tio­nen, som ser bort fra udsving i energi og ikke-forarbejdede fødevarer, falder samtidig til 1,5% i april fra 1,7% måneden før. Ker­ne­in­f­la­tio­nen er faldet det seneste lange stykke tid og toppede sidste år på 6,7%.

Inflationen er vanvittig lav. Vi har siden september været vidne til inflation på mindre end 1% med en enkelt undtagelse. 

Den lave inflation må efterlade noget lettelse hos danskerne. Inflationen drønede i vejret for halvandet år siden og barberede en ordentlig luns af danskernes købekraft. Og selvom priserne ikke decideret falder, så er der meget mere ro på inflationen, og det er entydigt godt. Det går nu den rigtige vej igen med lønstigninger, som har overhalet pris­stig­nin­ger­ne, og danskerne som helhed er i gang med at genvinde købekraften.

De seneste tal for løn­stig­nin­ger­ne fra Dansk Ar­bejds­gi­ver­for­e­ning viser, at lønningerne i 1. kvartal steg med over 5% i forhold til året før. Det er de kraftigste lønstigninger i mere end 30 år.

Den lave inflation kan dog være på lånt tid. Allerede om en måned er det ikke usandsynligt, at inflationen kan komme op over 2% igen. Årsagen til det er, at der i maj sidste år var et nærmest historisk månedligt fald i priserne, som særligt drevet af lavere energipriser. Og netop sidste års prisfald vil få den effekt, at det vil sende inflationen op i maj. Samtidig har vi også set den største lønfremgang i mere end 30 år, og det vil vi formentlig se blive reflekteret i lidt højere inflation på et tidspunkt.

Vi ser således stigninger i inflationen forude. Men det vil næppe være alarmerende, og mange danskeres lønstigninger vil også kunne hamle op med det. Vi tror dermed ikke på, at en yderligere stigning i inflationen ville banke danskernes købekraft tilbage i samme omfang, som vi var vidne til for godt et år siden. Løn­stig­nin­ger­ne har ramt det højeste i mere end 30 år, og det kan give fornyet medvind til inflationen. Løn­stig­nin­ger­ne efterlader et om­kost­nings­pres hos virksomhederne, som dermed kan være tvunget til at hæve priserne. Samtidig øger de høje lønstigninger danskernes købekraft, og det giver grobund for en stigende efterspørgsel og højere privatforbrug, som ligeledes kan føre til nye prisstigninger.

Relaterede artikler