Danskerne betalte 43 mia. i 2024 i pensionsafkastskat

Det er markant højere end i både 2022 og 2023.

Vi bliver ældre og ældre – stiller krav til pensionsopsparingen

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at der blev betalt 43,0 mia. kr. i pen­sions­af­kastskat (PAL-skat) sidste år. Danskerne betaler 15,3% i skat af det pensionsafkast, som de opnår på deres pen­sions­op­spa­ring.

Danskerne betalte 43 mia. kr. i pen­sions­af­kastskat sidste år. Det er markant højere end i både 2022 og 2023. De mange milliarder pen­sions­af­kastskat kommer i virkeligheden på en positiv baggrund, da det jo betyder, at der er hentet solide afkast hjem på danskernes pen­sions­ord­nin­ger. Her blev der sidste år hentet et afkast på omkring 270 mia. kr., og det betød sammen med øgede indbetalinger, at pen­sions­for­mu­en voksede ganske mærkbart i 2024.

I 2023 og 2022 betalte danskerne henholdsvis 13,0 mia. k. og 11,2 mia. kr. i PAL-skat. De noget lavere beløb i PAL-skat skyldtes en kombination af et for mange negativt afkast i 2022, som derfor trak ned i skat­te­be­ta­lin­ger­ne i 2022, mens tabet fra 2022 kunne trækkes fra det positive afkast i 2023. Ser vi PAL-skatten i et bredere perspektiv, så har danskerne betalt 345 mia. kr. i PAL-skat de seneste 10 år svarende til et årligt gennemsnit på 34,5 mia. kr.

Danskerne indsatte sidste år 163,7 mia. kr. på deres pen­sions­ord­ning i et pen­sions­sel­skab, og trækker vi pen­sions­ud­be­ta­lin­ger­ne fra, så udgjorde danskernes net­to­ind­be­ta­lin­ger 48 mia. kr. Det trækker op i danskernes pensionsformue, hvor der i tillæg blev hentet et gedigent afkast på 269 mia. kr., og sammen med øgede net­to­ind­be­ta­lin­ger, så steg pen­sions­for­mu­en med i alt 317 mia. kr. til 4.351 mia. kr. ved udgangen af 2024. Det er ny rekord, og tabet fra 2022 er dermed indhentet.

Relaterede artikler