Globale fødevarepriser stiger

En del af stigningen kan henledes til aftalen om korneksport fra Ukraine, som er udløbet. Det har blandt andet været med til at sende hvedepriser og prisen på vegetabilske olier op for en periode.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Nye tal fra FN´s fø­de­va­re­pri­sin­deks viser, at de globale fødevarepriser steg med 1,3% i juli i forhold til måneden før. Det er en begrænset stigning i sig selv og blot anden gang i løbet af de seneste 16 måneder, at der er pil op på fø­de­va­re­pri­ser­ne. De globale fødevarepriser slog prisrekord i marts sidste år umiddelbart efter Ruslands invasion af Ukraine og ligger i dag -22% sammenlignet med toppen sidste år.

Vi ser en lille stigning i de internationale fødevarepriser. En del af stigningen kan henledes til aftalen om korneksport fra Ukraine, som er udløbet. Det har blandt andet været med til at sende hvedepriser og prisen på vegetabilske olier op for en periode. Det er dog slet ikke prisstigninger, som overhovedet kan måle sig med sidste år.

De globale priser smitter af på de danske med en vis forsinkelse og delvist. De danske fødevarepriser er i dag 8,7% højere end for et år siden, og det tal vil blive lavere over de kommende måneder.

De danske forbrugere kan se frem til, at de hjemlige fødevarepriser også falder i den kommende tid. Flere og flere virksomheder i Danmark, som handler med fødevarer, forventer at sænke priserne for danskerne over de næste tre måneder. I den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik forventer hele 54% af butikkerne, der handler med fødevarer, at sænke deres priser i de kommende tre måneder. Og trods den mindre prisstigning på de globale fødevarepriser i juli, så er priserne faldet kraftigt det seneste halvandet år.

Det er prisen på madolie og korn, der driver en stor del af faldet i de globale fødevarepriser. Inden Ruslands invasion af Ukraine stod de to lande for en betydelig del af verdens produktion af både korn og vegetabilsk olie. Derfor skød prisen på de råvarer hurtigt i vejret. Men siden er prisen igen faldet betydeligt. Også på det seneste, som sker på trods af, at en stor aftale om korneksport fra Ukraine udløb i juli, hvilket har givet lille pil op igen.

Fø­de­va­re­pri­sin­dek­set fra FN er baseret på eksporterede og uforarbejdede råvarer. FN’s fødevareindeks indeholder fem ho­ved­kom­po­nen­ter bestående af korn, kød, me­je­ri­pro­duk­ter, sukker og vegetabilske olier.

Relaterede artikler