254.000 nye jobs i USA

Beskæftigelsen i USA steg med 254.000 personer uden for landbruget i september. Der var ventet 150.000, så jobskabelsen er noget stærkere end ventet. Samtidig opjusteres de foregående to måneders jobvækst med 72.000 personer.

Ledigheden falder til 4,1% fra 4,2% i august. Ledigheden bundede for halvandet år siden på det laveste niveau siden 1969 med 3,4%. De årlige lønstigninger stiger lidt til 4,0% fra 3,8%. Igennem 2022 lød det tal på over 5%.

Den amerikanske jobskabelse overrasker med stor fremgang i september. Fed er ude i en svær balancegang, hvor høje renter risikerer at suge luften ud af ar­bejds­mar­ke­det, men hvor man ikke bare kan sænke renterne i et snuptag af frygt for dermed at puste til inflationen. Med dagens tal vil Fed være en smule mindre bekymrede for de negative effekter af høje renter.

Det er stadig meget muligt, at Fed vil at sænke renten for anden gang til deres møde i november. Dog taler dagens tal for, at det bliver en mindre rentesænkning på 0,25 procentpoint. Det er også vores forventning. Mar­keds­ren­ter­ne stiger da også umiddelbart i kølvandet på of­fent­lig­gø­rel­sen af dagens tal.

Ligesom herhjemme, hævede den amerikanske centralbank, Fed, renten kraftigt gennem 2022 og 2023. Det var en del af kuren mod den høje inflation. Efter at være toppet på over 7% i 2022, er Fed’s foretrukne inflationsmål faldet til senest 2,2%, tæt på målet om 2% inflation. Med inflationen i ave, sænkede Fed renten med 0,50 procentpoint på deres møde i september.

Spørgsmålet er, hvor skrap rentekuren har været for den amerikanske økonomi, og hvor hurtigt renterne skal ned igen. I tiden før corona kom der gerne 200.000 flere i arbejde på en måned. Det ser vi nu igen for første gang siden foråret. På trods af en lille stigning fra sidste måned, ser lønningerne ikke ser ud til at stige helt så kraftigt, som de tidligere gjorde. Det må betrygge Fed i, at inflationen er ved at være under kontrol.

Vi forventer, at Fed vil sænke renten igen på deres møder i både november og december. Lavere renter i USA plejer blandt andet at påvirke de danske boligrenter. For eksempel ligger det fastforrentede 4%-lån med afdrag for tiden på vippen til at blive afløst af det tilsvarende 3,5%-lån som toneangivende lån. Selvom vi ikke helt er der endnu, begynder visse boligejere med fast rente at kunne øjne kon­ver­te­rings­ge­vin­ster ved at gå ned i en lavere rente.