Inflationen stiger i eurozonen

Inflationen stiger og tilmed mere end ventet. Inflationen er dog på ingen måde på alarmerende niveauer.

Højehuse Set Nedefra

Friske tal fra Eurostat viser, at inflationen i eurozonen stiger til 2,0% i oktober fra 1,7% i september. Det er mere end ventet, eftersom der var ventet en stigning til 1,9%. For to år siden toppede inflationen i eurozonen med 10,6%. Ker­ne­in­f­la­tio­nen, som er korrigeret for priser på fødevarer og energi, var uændret på 2,7%. Ker­ne­in­f­la­tio­nen toppede sidste år med 5,7%.

Inflationen stiger og tilmed mere end ventet. Vi så det allerede i de tyske inflationstal i går, og renterne er da også blevet sendt op de seneste dage. Dagens tal understøtter den udvikling.

Det er dog samtidig vigtigt at påpege, at inflationen på ingen måde er på alarmerende niveauer. Så der er fortsat grund til ro. Den overordnede inflation flugter utrolig tæt på målsætningen på 2%. Også ker­ne­in­f­la­tio­nen har været på skrump over en længere periode, om end den lige nu har svært ved at smide det sidste. Men døren står fortsat åben for, at ECB kan sænke renten igen i december. Det forventer vi, de gør.

Ren­tes­ænk­nin­ger­ne fra Den Europæiske Centralbank, ECB, kommer i øjeblikket som perler på en snor. For to uger siden foretog ECB den tredje rentesænkning i år. Indlånsrenten ligger nu på 3,25% mod 4,00% før ren­te­ned­sæt­tel­ser­ne. Centralbanken hævede renten kraftigt gennem 2022 og 2023 som kur mod den høje inflation, men i juni vendte de pilen den anden vej og foretog den første ren­te­ned­sæt­tel­se siden 2019. Vi forventer endnu en ren­te­ned­sæt­tel­se på 0,25%point til december.

Renterne på især de variabelt forrentede realkreditlån herhjemme er påvirkede af renterne hos ECB og Nationalbanken. Den seneste tid har renterne på variabel forrentede lån peget ned understøttet af ren­tes­ænk­nin­ger fra ECB.

Relaterede artikler