143.000 nye jobs i USA

Selvom tallet skuffer en smule, så skrues jobskabelsen i de foregående måneder op.

Kvinde Sidder Og Arbejder På Bærbar Pc

Beskæftigelsen i USA steg med 143.000 personer uden for landbruget i januar. Der var ventet 175.000 nye jobs, så jobskabelsen er mindre end ventet. Men omvendt opjusteres de foregående to måneders jobskabelse med 100.000. I 2024 blev der skabt mio. nye jobs med i gennemsnit næsten 170.000 jobs om måneden. Det er tæt på niveauet i årene op gennem 2010’erne. Ledigheden faldt i januar til 4,0% fra 4,1%, mens de årlige lønstigninger er højere end ventet.

Selvom tallet skuffer en smule, så skrues jobskabelsen i de foregående måneder op. Samtidig falder ledigheden og løn­stig­nin­ger­ne stiger. Alt i alt en jobrapport til den let stærke side, og jobmarkedet i USA kommer ud af startblokken i 2025 i et jævnt tempo. Ren­te­mar­ke­der­ne reagerer nogenlunde nænsomt med lille pil op på renterne. Det her burde ikke ændre særlig meget for den amerikanske centralbank.

Øjnene er skarpt rettet mod den amerikanske centralbank samt Trump og politiske tiltag. For­vent­nin­ger­ne til antallet af ren­tes­ænk­nin­ger fra den amerikanske centralbank er skruet gevaldigt ned siden efteråret i takt med, at sand­syn­lig­he­den steg for en Trumpsejr, som det også blev. Men selvom vi står foran et usvigeligt usikkert 2025 med told og et potentielt boost til amerikansk økonomi på Trumps dagsorden, så er det væsentligt at adskille markeder og politik. Foreløbig har indsættelsen af Trump og tol­dud­mel­din­ger ikke rykket nævneværdigt på det overordnede syn på økonomien.

En endnu for høj inflation, et bomstærkt arbejdsmarked tillagt udsigten til mere inflationær politik fra Trump står bag de neddroslede forventninger til den amerikanske centralbank. Der er alene forventet to tryk på renteknappen fra Fed’s hånd i 2025. Vi forventer i lighed med markederne, men leveres der i mindre skala på told og fi­nans­po­li­tik­ken, så kan det blive til flere, og renterne vil falde. Vi ser det ikke som et usandsynligt scenarie.

Danske boligrenter er påvirkede af USA, hvor ærligt de fastforrentede lån står i zonen. Senest er renten faldet til 3,5% for et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag. For nogle år tilbage var renten oppe og vende på 5% og for en kort periode også 6%. Falder renten yderligere, og kursen på 3,5%’eren vandrer tættere på 100, så forventer vi, at en kon­ver­te­rings­bøl­ge er under opsejling blandt danske boligejere.

Relaterede artikler