Nationalbanken i ro i hele 2024
Kronen har ligget umanerligt stabilt i 2024, og det har holdt Nationalbanken fra at intervenere i valutamarkederne for at påvirke kronekursen. Det har simpelthen ikke været nødvendigt.
Nye tal fra Nationalbanken viser, at Nationalbanken ikke intervenerede i valutamarkederne i december. Det betyder, at Nationalbanken ikke har interveneret i hele 2024. Vi skal helt tilbage til januar 2023, sidste gang Nationalbanken intervenerede i valutamarkederne.
Kronen har ligget umanerligt stabilt i 2024, og det har holdt Nationalbanken fra at intervenere i valutamarkederne for at påvirke kronekursen. Det har simpelthen ikke været nødvendigt, så på den front har der været fuldstændig ro hos Nationalbanken.
Interventionerne består i at sælge eller købe danske kroner mod at købe eller sælge udenlandsk valuta for at påvirke kronekursen. Kronen ligger tæt på paritet med en kurs på 7,4580 overfor euroen, hvor pariteten er 7,46038.
Nationalbanken har dog ikke holdt sig helt i ro gennem sidste år. Renten blev nemlig sænket fire gange gennem 2024. Hver eneste gang har det været som følge af rentesænkninger hos ECB, hvor Nationalbanken går i fodsporene på ECB for at forsvare netop kronekursen. Vi forventer endu flere rentesænkninger fra ECB og Natonalbanken i 2025.
Den Europæiske Centralbankbank, ECB, og Nationalbanken har sænket renten i juni, september, oktober og december. Hver gang er Nationalbanken gået i fodsporene og sænket renten tilsvarende. Vi forventer yderligere 5 rentenedsættelser i 2025.
Indskudsbevisrenten hos Nationalbanken lyder i dag på 2,60% mod 3,60% i begyndelsen af 2024. I 2022 og 2023 var vi vidne til en lang række af renteforhøjelser fra både ECB og Nationalbanken. Det betød, at Nationalbanken gik fra en indskudsbevisrente på -0,60% til 3,60%, hvor Nationalbanken så begyndte at sænke renterne.
Renterne på især de variabelt forrentede realkreditlån er påvirkede af udsigten til rentesænkninger. Og derfor er perioden med rentesænkninger også godt nyt for boligejere med variabel rente. Her ved årsskiftet har mange boligejere med variabel rente oplevet rentefald på omtrent 1 procentpoint. Og mere kan være i vente ved næste rentefastsættelse til sommer.