Finansøkonomen
Man får jord under neglene og lov til at prøve tingene af i praksis
Da Albin Mustafi startede på sin 2-årige uddannelse som finansøkonom i 2015, var bankverdenen ukendt land for ham. Men han blev hurtigt klar over, at det var den vej, han ville. Og i dag ved han langt mere om boliglån, pension og daglig økonomi end de fleste andre 22-årige.
- At jeg skulle havne i en bank har aldrig ligget i kortene, men jeg har altid vidst, at jeg gerne ville arbejde med mennesker - og med tal på en eller anden måde. Bank var det, der tiltrak mig mest. Og efter at have haft nogle bankfag på studiet var jeg ikke længere i tvivl. Det her var spændende, og jeg begyndte at overveje, hvor jeg skulle søge hen, når jeg skulle i praktik på sidste semester.
Valget faldt på Arbejdernes Landsbank, bl.a. fordi han meget nemt kunne identificere sig med bankens værdier og tilgang til tingene.
- Jeg var til samtale i Arbejdernes Landsbank og fik et rigtig godt førstehåndsindtryk. Banken har altid haft et godt brand og en anderledes tilgang til tingene. Det kan jeg godt lide. Og så kan jeg godt lide den måde, man behandler kunderne og medarbejderne på. Det gav mig endnu mere lyst til at arbejde her. Jeg går selv meget op i, at man skal behandle mennesker lige og med respekt, og det er vigtigt for mig, at det også er noget, man prioriterer højt i banken.
Albin startede som praktikant i filialen i Brønshøj i januar 2017 og blev siden ansat som finanstrainee på fuld tid. Forløbet gav ham stort kendskab til, hvordan det er at arbejde i en bank, og hvordan man rådgiver og servicerer kunder.
- Det bedste ved at være trainee i Arbejdernes Landsbank er, at man får ansvar og masser af erfaring. Man får jord under neglene og lov til at prøve tingene af i praksis. Lige fra første dag, bliver man kastet ud i dagligdagen i filialen på lige fod med alle de andre, og man vil derfor med det samme komme til at møde kunderne og de udfordringer, som de kommer med. Det giver en god fornemmelse for alle aspekter af rådgiverjobbet og et solidt indblik i, hvordan det er at arbejde i en bank. Oveni det har der været kurser og arrangementer, som har været med til at skabe et godt kendskab til bankens kerneværdier og et stærkt sammenhold mellem de andre trainees og ansatte.
Efter trainee-tiden i Brønshøj skiftede Albin til filialen i Hvidovre. I slutningen af 2019 skiftede han til sit nuværende job i Forretningssupport i Glostrup.
Kontakt Albin
Du er velkommen til at ringe eller sende en mail, hvis du har et spørgsmål til Albin.
- Ring 38 48 33 86
- Send en mail