Vi forenkler udbuddet af kontotyper
Som kunde vil du den kommende tid kunne opleve, at dine konti skifter navn i netbank og mobilbank. Navneændringen har ingen betydning for de vilkår, du har på dine konti – betalinger, kort, kontonummer, MobilePay, rentesatser mv. forbliver de samme.
Ændringen skyldes udelukkende, at vi er i gang med at forenkle udbuddet af vores kontotyper, da flere af kontotyperne er ens, men blot har forskellige navne. Du behøver derfor ikke at foretage dig noget. Hvis du selv har navngivet én af dine konti, fortsætter dette navn.
For kunder over 18 år er der følgende ændringer:
- En Opsparingskonto, som er tilknyttet betalingsservice, ændrer navn til Budgetkonto
- En AL-Formue Flex ændrer navn til Opsparingskonto
- En Uddannelseskonto uden maksimum ændrer navn til Superløn (eller Young Money)
- En AL-Mastercard Cash-lønkonto ændrer navn til Superløn
Fremover vil dine almindelige indlånskonti være Superløn, Opsparingskonto og Budgetkonto. Her er indlånsrenten fortsat 0%. Hvis du har NemKonto i banken, kan du få en højere indlånsrente på en NemOpsparing. Du kan bestille en NemOpsparing direkte i din netbank.
For kunder under 18 år er der følgende ændringer:
- En AL-Formue Flex ændrer navn til Opsparingskonto
- En Uddannelseskonto ændrer navn til Young Money Konto
Fremover vil dine almindelige indlånskonti være Lommepengekonto (0-6 år), Young Money Konto (7-17 år) og Opsparingskonto (0-17 år).
Du kan selv ændre navnene på dine konti
Hvis du ønsker det, kan du altid selv ændre navnene på dine konti via AL Netbank.
Sådan ændrer du navnet på en konto i AL Netbank:
- Log på AL Netbank
- Vælg Konti og kort i venstre menu
- Vælg Konti
Herefter vil et nyt billede åbne. I kassen til højre vælger du Rediger konti. Det er nu muligt at ændre på navnet ved at trykke på kuglepennen i hjørnet.
Vi håber, du er tryg ved navneændringen af dine konti, og at du hurtigt vil vænne dig til de nye navne.