Pas på falske SMS’er og e-mails om pakkelevering

Falske SMS’er og e-mails fra “fragtfirmaer” som PostNord og GLS er i omløb. Lær, hvordan du spotter svindel og beskytter dine oplysninger.

Kvinde i lænestol med mobiltelefon

Vi ser en stigning i svindel, hvor kunder modtager falske beskeder, der udgiver sig for at være fra fragtfirmaer som PostNord, GLS eller DHL. 

Formålet med beskederne er at narre modtagerne til at udlevere personlige oplysninger, be­ta­lings­kort­da­ta eller til at foretage pen­ge­over­førs­ler.

Vær derfor ekstra opmærksom og del aldrig følsomme oplysninger via links eller beskeder, der virker mistænkelige. Hvis du er i tvivl om en beskeds ægthed, så kontakt fragtfirmaet direkte.

Er uheldet ude, og har nogen fået adgang til dit kort eller konto, så spær disse i net -eller mobilbank (Sådan gør du) eller ring til os på 70 15 81 00.

Sådan genkender du en falsk e-mail eller SMS

Svin­del­be­ske­der kan være svære at gennemskue, men der er nogle tydelige tegn, du kan holde øje med:

  • Panikskabende formuleringer: Beskeder, der opfordrer til hurtig handling, som fx “Din konto lukkes inden 24 timer!” eller “Hent din pakke nu, ellers går den tabt

  • Fejl i logoer: Logoer, der er forvrængede, pixelerede eller forkert placerede, kan være et advarselstegn.

  • Mistænkelig afsender: Kontroller om afsenderens e-mailadresse eller telefonnummer matcher det firma, som beskeden angiver at komme fra.

  • Dårlig grammatik og stavefejl: Mange svin­del­be­ske­der er fyldt med grammatiske fejl, stavefejl eller overdreven brug af udråbstegn.

  • Anmodning om følsomme oplysninger: Seriøse firmaer beder aldrig om personlige oplysninger, be­ta­lings­kort­num­re eller betaling via links i en besked.

  • Manglende kon­tak­top­lys­nin­ger: Hvis der ikke er nogen troværdige kon­tak­top­lys­nin­ger på afsenderen, kan det være et tegn på svindel.

  • Vildledende links: Hold musen over links i e-mails for at tjekke, om de fører til det forventede website. Svindel-links kan indeholde stavefejl, tal i stedet for bogstaver eller føre til usikre sider.

Gode råd til beskyttelse

Vi anbefaler appen Mit digitale selvforsvar, hvor du kan få opdateringer om de nyeste former for svindel og gode råd til at beskytte dig.

Læs mere om Mit digitale selvforsvar


Brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os i Kundeservice på 38 48 48 48, hvis du har spørgsmål.

Relaterede artikler