Vi sænker renten på opsparing
I kølvandet på Nationalbankens rentesænkning sænker vi indlånsrenten på særlige opsparingskonti. Udlånsrenten (på fx boliglån) ændres ikke i denne omgang, da den allerede er sænket betragteligt i juni og august.
I forbindelse med Nationalbankens rentenedsættelse med 0,25 procentpoint den 12. september sænker vi indlånsrenten med 0,25 procentpoint på særlige opsparingskonti med virkning fra 7. november 2024.
Det gælder NemOpsparing og Opsparingskonto (Privat), Formueflex Prof (Erhverv) og Formueflex (Forening). Se de kommende rentesatser for privatkunder, erhvervskunder og foreninger.
Andre indlånskonti ændres ikke
Vi ændrer ikke på indlånsrenten på andre konti såsom budgetkonti og almindelige lønkonti til privatkunder. Her vil renten fortsat være 0,25% på indestående under 100.000 kr. og 0,50% på indestående over 100.000 kr.
Ligeledes på Erhverv og Foreninger ændres driftskonto og basal indlånskonto ikke. Her vil renten fortsat være 0,25%.
”I juni 2024 satte vi indlånsrenterne op med 0,50 og 0,55 procentpoint på en stribe opsparingskonti til privat, erhverv og foreninger. Højere indlånsrenter på opsparing og prioritetslån. Nu går renten så den anden vej,” siger bankdirektør Svend Randers.
Som bankkunde skal man have de rigtige renter og de rigtige priser, og det har vi.Svend Randers, Bankdirektør
Udlån
Bankens udlånsrenter ændres ikke i denne omgang. Vi sænkede en række udlånsrenter betragteligt i juni og august 2024, bl.a. vores boliglån op til 0,75%. Vi sænker renterne på udlån og indlån.
“Vores nuværende udlånsrenter ligger allerede på et lavt niveau og konkurrencedygtigt niveau. Vores boliglån og andelsboliglån ved nyt boligkøb ligger fx begge på 4,25%,” siger Svend Randers.
Rådgivning er også vigtigt
”Som bankkunde skal man have de rigtige renter og de rigtige priser, og det har vi. Man skal også have en bank, der er tilgængelig, enkel og ansvarlig og kan yde god og effektiv rådgivning. Og det kan vi også,” siger Svend Randers.
I Arbejdernes Landsbank kan du, når du skal skifte bolig, få et møde inden for en time og svar inden for 24 timer. Når det kommer til andelsbolig, har vi et unikt koncept med overblik og blåstempling af andelsboligforeninger. Vi ved fx, hvilken gæld der er i andelsboligforeningen, så vi kan hjælpe kunderne med at træffe det rigtige boligvalg.
Gælder fra 7. november
Renteændringerne træder i kraft den 7. november 2024.