Vi skal finde og hylde Danmarks fagtalenter

I Arbejdernes Landsbank går vi op i andre end os selv. Vi går blandt andet op i, om der er faglært arbejdskraft nok i samfundet. Det kniber det med i øjeblikket. Derfor skal vi have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse - både nu og fremover.

Fagtalent Tømre Snedker

For at sætte fokus på faglært arbejdskraft er vi med til at uddele og sponsorere talentprisen ”Fagtalent 2024”. Her finder og hylder vi de største faglærte talenter under 36 år på det private arbejdsmarked. Kort sagt: Prisen, der hylder dem, som skaber Danmark. Det hele kulminerer i et stort awardshow den 28. november i København.

Fagtalent er et nyt samarbejde mellem Dansk Metal, Dansk Industri, Dansk EL-Forbund, Tekniq Arbejdsgiverne, Blik og Rør­ar­bej­der­for­bun­det og Jyllands-Posten.

Åbent for indstillinger nu

Hvis du kender nogle dygtige faglærte under 36 år, der bør indstilles til talentprisen Fagtalent, så klik ind på hjemmesiden fagtalent.dk - og læs mere. Der er åbent for indstillinger nu og frem til 1. oktober. Så vent ikke for længe.

”Vi vil gerne være med til at hylde Danmarks dygtige faglærte. Vi vil også meget gerne gøre endnu flere unge mennesker interesserede i at tage en erhvervsfaglig uddannelse, for det har vi brug for som samfund. Med Fagtalent vil vi fremhæve nogle unge rollemodeller, som andre unge kan spejle sig i og se op til – måske endda inden for deres eget fagområde,” siger Svend Randers, bankdirektør i Arbejdernes Landsbank, der er med som hovedsponsor for Fagtalent 2024.

8 forskellige priser

Der uddeles Fagtalent-priser i 8 meget forskellige kategorier som kun­de­til­freds­hed, innovation, ledelse, grøn omstilling, ta­len­t­ud­vik­ling, kulturbærer, komet, vækst og iværksætteri.

Arbejdernes Landsbank er sponsor for prisen ”kun­de­til­freds­hed”. Kun­de­til­freds­hed har været det absolut vigtigste parameter for Arbejdernes Landsbank i mange år. Vi er 15 år i træk kåret som danskernes foretrukne bank som banken med højeste kun­de­til­freds­hed.

Vi går selv forrest med uddannelse

Er­hverv­s­ud­dan­nel­ser har været en vigtig dagsorden for Arbejdernes Landbank i mange år. Vi har i 10 været sponsor - de fleste som hovedsponsor - for DM i Skills, det store, årlige dan­marks­mester­skab for unge fra er­hverv­s­ud­dan­nel­ser­ne.

Og vi er hvert år den bank i Danmark, der tager flest finanselever ind og giver dem en erhvervsfaglig uddannelse, hvorefter de bliver ansat i banken som kunderådgivere.

Relaterede artikler