5 råd til at overleve januar med få kroner på kontoen

Dit køleskab, dine køkkenskabe og din fryser gemmer på guld – hvis du husker at udnytte al maden.

I Danmark smider de private husholdninger 247.000 ton mad ud om året, skriver Fø­de­va­re­sty­rel­sen. Det er ca. 30% af det samlede madspild i Danmark. Det er både dyrt for klimaet og pri­va­tø­ko­no­mi­en.

Du kan sikkert også med nogle små greb mindske madspild hjemme hos dig. Du kan fx gøre som su­per­mar­ke­der­ne og stille de ældre (og de åbne) fødevarer forrest i køleskabet/skabet - og helst på en hylde i din øjenhøjde - så du hele tiden er opmærksom på maden og husker at bruge den. Gem dine rester et centralt sted i køleskabet og brug dem i al din madlavning, uanset om det er hverdagsmad eller gæstemad. Mangler du madvarer, så skriv tingene på en liste og køb kun dét, der står på listen.

Fø­de­va­re­sty­rel­sen har udviklet et ugeskema, hvor du og din familie kan følge jeres madspild, og hvor det opstår henne. På bagsiden af skemaet får I konkrete råd til, hvordan I kan mindske jeres madspild.​

Er kontoen tæt på nul, kan du give din økonomi et ekstra boost ved at skille dig af med de ting, du ikke bruger, og som kan få værdi for andre. Ifølge DBA's genbrugsindeks for 2023 har 4 ud af 5 danskere handlet brugt inden for de seneste 12 måneder, og en dansker køber i gennemsnit brugte varer for over 5.449 kr. om året. Krisetiderne har fået danskerne til at handle endnu mere brugt, og det forventes at hver fjerde vil købe mere genbrug det kommende år på grund af den økonomiske udvikling. Markedet for brugte ting er med andre ord stigende, og det er blevet mainstream og moderne at købe ting på loppemarkeder og på diverse online-handelspladser. Så selvom dit klædeskab ikke bugner af mærkevarer, eller dine møbler ikke er klassisk dansk design, kan der med stor sandsynlighed sagtens findes købere til flere af tingene, som du kan komme af med på loppemarkeder eller online, herunder bl.a. DBA og Facebook Marketplace.

Danskerne nyder godt af de tusindvis af kampagnetilbud, kundekort med rabatter samt masser af udsalg – ikke kun i vinter- eller sommerhalvåret, men stort set hele året rundt. Selvom der kan være penge at spare på januarudsalget, så gå ikke på tilbudsjagt med bind for øjnene. Overvej hvad du har brug for og køb kun dette. Læg evt. et budget for din udsalgsjagt, inden du bliver fanget af til­bud­s­stem­nin­gen og bruger flere penge, end du har.

Du behøver ikke at have pengepungen fremme for at blive underholdt i januar. Nettet bugner af muligheder, som enten er helt om­kost­nings­frit eller ikke koster alverden. Bl.a. kan du streame film helt gratis i en måned hos flere udbydere. Og på Filmstriben eller Filmcentralen er de altid gratis. Husk selvfølgelig også dit lokale bibliotek til at låne musik, film og magasiner helt gratis.

Derudover kan du besøge flere museer gratis, fx kan du i København opleve Glyptoteket, som er gratis den sidste onsdag i hver måned. Thorvaldsens Museum er gratis om onsdagen. Og Arbejdermuseet er gratis, hvis du er medlem af et fagforbund. Hvis du ikke gider bevæge dig uden for en dør i januarkulden, kan du via Google Art Project se kunstværker fra alle museer i verden til 0 kroner.

Hvis din konto trods mådehold og gode intentioner fortsat står i minus, kan du altid spørge en rådgiver i banken om dine øvrige muligheder. En rådgiver kan hjælpe dig med at få overblik over, om et forbrugslån måske er løsningen. Eller om en kassekredit, et kreditkort eller et bevilget overtræk måske er en bedre løsning i forhold til dine aktuelle behov og din fremtidige økonomi.

Hvis du overvejer at låne et større beløb, kan du se på, om du kan låne pengene på en anden måde end ved at optage et lån til forbrug. Hvis du har friværdi i din bolig, kan du måske omlægge dit eksisterende realkreditlån eller optage et tillægslån, hvor både renter og de samlede omkostninger er væsentlig lavere end på forbrugslån.