5 gode råd: Undgå at få misbrugt dine personlige oplysninger

En del kunder har oplevet at blive kontaktet af svindlere, der udgiver sig for at være fra banken, og som franarrer personlige oplysninger - bl.a. MitID og adgangskoder. Husk, aldrig at dele dine personlige oplysninger med nogen.
Kvinde Kikker Ud Over Vandet
Far Sidder Og Drikker Kaffe Med Lille Datter På Skødet Foran Bærbar Pc

Det er en rigtig god ide at være ekstra opmærksom på mistænksomme telefonopkald, mails og sms-beskeder, der måtte ticke ind i indbakken og på telefonen de kommende uger. Mange af vores kunder har på det seneste modtaget falske opkald, hvor de er blevet bedt om at dele personlige oplysninger.

Dine oplysninger kan hurtigt blive misbrugt
Det kan ofte være svært at gennemskue, om et opkald, en mail eller sms er falsk, og derfor skal du som udgangspunkt ALDRIG videregive personlige oplysninger over telefonen, trykke på link eller videregive dine oplysninger til andre.

Havner dine personfølsomme oplysninger først i hænderne på de forkerte på nettet, er der stor risiko for, at de kan blive misbrugt til at købe varer på din regning eller til at få adgang til din bankkonto.

5 gode råd

Herunder finder du fem gode råd til, hvordan du bedst sikrer dig mod misbrug af dine personlige data og i værste fald iden­ti­tet­sty­ve­ri.

1. Giv aldrig dine data via mail eller telefon - heller ikke til familie eller venner

Svindlerne vil som regel rigtig gerne have, at du trykker på link, åbner filer eller besvarer mails med oplysninger om dine personlige data. Men uanset hvor velmenende, ægte og ærlig afsender synes at være, skal du aldrig afgive dine personlige data til vedkommende - hverken via mail eller telefon, som er de oftest brugte værktøjer til at opfange oplysninger om dig. Du bør heller ikke sende mails eller sms'er med personlige oplysninger til et familiemedlem, god ven eller lignende - både fordi oplysningerne er uvedkommende for selv tætte relationer, og fordi personlige mails sjældent krypteres.

2. MitID - del aldrig dine koder med andre

Det er vigtigt, at du passer godt på dit MitID. Dvs. at du aldrig viser dine koder til andre, og heller ikke udleverer din MitID app, -kodeviser, kodeoplæser eller chip til andre. 

MitID er udviklet med fokus på sikkerhed i alle led. Den tekniske opbygning og de grundige sik­ker­heds­pro­ce­du­rer gør MitID sikkert nu, og Di­gi­ta­li­se­rings­sty­rel­sen tester sikkerheden løbende, så MitID også er sikkert i fremtiden.

3. Aflever aldrig din pinkode til mobilbank

Det kan være besnærende at give sin pinkode til en partner eller ægtefælle, hvis mobilbank lige skal tjekkes eller bruges til eksempelvis at overføre penge. Med lad være med det. Uanset hvor godt du kender personen, du udleverer koden til, øges risikoen for misbrug. Så hold din 4-cifrede pinkode for dig selv - det bliver du glad for på langt sigt.

4. Brug snedige kodeord

Din mail, Facebook-konto eller din alarm med vi­deo­over­våg­ning kan blive hacket, hvis dine kodeord ikke er stærke nok. Og får hackerne først adgang til dine konti eller in­ter­net­for­bund­ne produkter i dit hjem, får de også adgang til dine personlige oplysninger. Sørg for at bruge gode og sikre kodeord til beskyttelse af dine personlige oplysninger.

Sådan laver du et stærkt kodeord

5. Undgå at bruge samme kode alle steder

Undgå at bruge den samme kombination af brugernavn og password til mange forskellige tjenester på internettet. Bruger du det samme kodeord overalt, og finder svindlerne først ud af, hvad dette kodeord er, kan de få adgang til alt dit indhold og alle dine in­ter­net­for­bund­ne produkter i dit hjem. Mange forskellige adgangskoder kan være rigtig svære at huske, og derfor kan du overveje at få en password-manager, der gør det let og sikkert at holde styr på alle dine passwords med bare én kode.

Læs mere om password-manager

Fem gode råd til dit digitale liv

MitID Sikkerhed

Forbrugerrådet Tænks gratis app: Mit digitale selvforsvar