Spørgsmål og svar om vores kundegebyr
Her kan du få svar på dine spørgsmål om vores kundegebyr.
Spørgsmål og svar
Vi indfører kundegebyret, fordi vi ønsker at sikre en bæredygtig model for vores bankforretning. Indtil nu har vi tilbudt gratis produkter som netbank, konti og betalingskort til alle vores kunder – også dem, der kun har os som sekundær bank og har deres primære engagement i en anden bank.
Fremover vil vi fokusere på kunder, der har et tættere engagement hos os. Derfor indfører vi et gebyr på 59 kr. om måneden for de kunder, der ikke opfylder mindst ét af følgende kriterier:
- Du har din NemKonto hos os
- Du har boliglån hos os
- Du har opsparing/investering på minimum 200.000 kr. hos os
Kunder, der opfylder ét af disse kriterier, vil fortsat have adgang til gebyrfrie fordele som gratis netbank, betalingskort og konti. Det, synes vi, er fair.
På den måde skaber vi en mere balanceret løsning, hvor vi prioriterer kunder, der vælger os som deres primære bank, og sikrer, at vores forretning er økonomisk ansvarlig både nu og i fremtiden.
Kundegebyret er på 59 kr. om måneden. Beløbet trækkes automatisk fra din konto den sidste bankdag i måneden.
Kundegebyret gælder for alle privatkunder over 19 år, som ikke har sin NemKonto i Arbejdernes Landsbank. Dog skal man ikke betale gebyret, hvis man har opsparing/investering på minimum 200.000 kr. eller boliglån hos os. Kunder under 19 år, er automatisk fritaget for gebyret.
Når du fylder 19 år, skal du også betale gebyret, hvis ikke du opfylder kriterierne om NemKonto, opsparing/investering på minimum 200.000 kr. eller boliglån hos os.
Du betragtes som under 19 år frem til udgangen af den måned, hvor du er fyldt 19 år.
Eks.: Fylder du 19 år den 3. marts, vil du først betragtes som værende 19 år i april.
Din NemKonto er en almindelig konto og er ofte den samme som din lønkonto. NemKontoen bruges af det offentlige til at udbetale penge til dig, hvis du fx skal have udbetalt overskydende skat eller børnefamilieydelse. I din netbank kan du selv vælge, hvilken af dine konti, der skal være din personlige NemKonto.
Sådan gør du i netbanken:
- Vælg 'Konti og kort' > 'Konti'
- Vælg 'Kontoindstillinger'
- Vælg ønsket konto
- Tryk på Gem indstillinger
Er du kunde hos os og har brug for rådgivning, kan du nemt booke et møde via linket her Login.
Log ind med MitID – herefter kan du booke et møde med en rådgiver. Du kan selv vælge, om mødet skal være fysisk, online eller via telefon.
Vi vil allerhelst have, at du bliver som kunde og laver endnu flere forretninger med os. Men vil du lukke din konto, så kan du vælge at sende en netbankbesked, hvor du beder os om at lukke kontoen og overføre indestående til en ny konto. Husk at oplyse både reg. nr. og kontonummer på kontoen, vi skal overføre pengene til. Har du ikke netbank, så ring til os på 38 48 48 48. Vi er klar til at hjælpe dig.
Hvis du ikke kan finde den hjælp du har brug for, så send os en netbankbesked, kontakt din rådgiver direkte, kom forbi en af vores filialer eller ring til os på 38 48 48 48. Vi er klar til at hjælpe dig.
Skriv til os
Fandt du ikke et svar, kan du skrive til os via formularen herunder. Du hører fra os hurtigst muligt og inden for 24 timer. Overvejer du at blive kunde hos os, og vil du gerne høre mere om, hvad vi kan tilbyde dig, så klik her: Bliv kunde.