Sikker onlinehandel
Sådan godkender du med MitID
Reglerne stammer fra et EU-krav, der skal give endnu større sikkerhed og identifikation ved online betalinger for både kunder og butikker - og dermed gøre det sværere for IT-kriminelle at misbruge dit betalingskort.
Når du skal godkende en kortbetaling på nettet, kan du bruge MitID app eller en SMS engangskode sammen med en personlig kode.
Del aldrig MitID-oplysninger og godkend kun handlinger, du selv har begyndt. Læs mere i folderen Stop røveriet i din egen stue, som Finans Danmark har lavet.
Den nemmeste måde at godkende dine onlinekøb på er at bruge MitID appen.
Godkend med et personligt kodeord
Har du ikke en smartphone, eller ønsker du af andre årsager ikke at bruge MitID app-løsningen, skal du i stedet godkende dine betalinger med en SMS engangskode + et personligt kodeord. Du skal selv vælge og oprette dit nye personlige kodeord. Det kan du gøre via linket nedenfor.
Sådan gør du, hvis du godkender med et personligt kodeord:
Når du har indtastet dine kortoplysninger, modtager du en engangskode på SMS, som du skal indtaste.
- Indtast herefter dit personlige kodeord
- Klik bekræft
Kortselskaberne Visa og Mastercard benytter i forvejen nedenstående sikkerhedsløsninger ved online-handel.